Et hjem med ro i linjerne - hos Nanna og Anders

Et Nanna og Anders hjem

Mød Nanna & Anders

For nogle år siden flyttede de fra det pulserende København til et ældre bondehus på Langeland. Et sted med ro, tid og plads – præcis det, de længtes efter.

Så forestil dig at gå ind i en gårdsplads, som emmer af sydfynsk sommerstemning.

Et hvidkalket bondehus med sort bindingsværk. Stilhed. Og en formidabel udsigt hen over markerne – hele vejen ud til vandet i horisonten.

Sådan bor Nanna & Anders.

Og da de kontaktede os, var de allerede godt i gang med at istandsætte deres nye hjem.

De havde gjort sig mange tanker om indretning, stemning og funktion – men manglede nogen, der kunne omsætte drømmene til håndgribelige løsninger.

 

FØR:

Et råt, uforløst rum med potentiale til mere

EFTER:

En rolig helhed, der er skræddersyet til huset.

Nanna og Anders søgte noget, der føltes gennemtænkt, æstetisk og lavet med kærlighed til materialerne.

De havde en stålkøkkenø, de var glade for. Men nu skulle resten af køkkenet – og rummet omkring – finde sin form. Og det skulle gøres med respekt for både huset, stilen og deres egen æstetik.

Det betød, at hver eneste linje og overflade skulle være rolig at se på – men også give mening i hverdagen.

Intet måtte stikke ud. Alt måtte gerne føles naturligt, som om det altid havde været der.

Ønsket var et stramt, enkelt udtryk. Derfor valgte de grebsfri fronter med push-funktion. Intet unødigt. Kun linjer, flader og ægte materialer.

 

Japansk minimalisme møder nordisk ro

Parrets forkærlighed for japansk indretning kan mærkes. De driver selv designstudiet Yonobi, og deres stil er præget af det rolige, rene og æstetisk velafstemte.

Det kommer til udtryk i:

  • Fronter uden knaster

  • Samlinger i massiv eg

  • Funktionalitet, der ikke forstyrrer øjet

  • En helhed, hvor trappen, køkkenet og hemsen bliver én sammenhængende løsning

Nanna og Anders snedkerkøkken

Snedkerlavet køkken og løsning – fra gulv til loft

Sammen fandt vi frem til en løsning, hvor deres ønsker og drømme kunne smelte sammen med funktion og form.


Det blev til et snedkerkøkken, som indeholder:

  • En væg af højskabe med plads til kaffeskab, skuffer og hylder

  • En kaffeniche, der kan både åbnes og lukkes af

  • En trappe indbygget i selve konstruktionen

  • Øverste skabe er dekoration – og på bagsiden udgør væggen til hemsen over køkkenet

Alt er lavet, så det hænger sammen – fra gulv til loft.

langeland snedkerkøkken
 

Tak

Tak til Nanna & Anders for at dele jeres hjem og jeres historie med os.

Vi elsker, når det hele går op i en højere enhed – og vi får lov at være med.

Kærlig hilsen

Janus & Kirk

Næste
Næste

Væghængt vitrineskab