Kapsel, pour over, stempel eller en flat white?

Fra morgenkaffe til en kop i en solskinsplet og en stille stund for dig selv.

Fra kaffedate eller networking med en potentiel ny arbejdsplads til mødet på café med en ven eller veninde.

Kaffen har længe været vores foretrukne.

Siden 90’erne har kaffens prioritet og vores dedikation til den vundet mere og mere indpas i køkkenet.

I dag så meget, at det næsten er ‘normalt’ med en kaffestation i det arkitekttegnede snedkerkøkken.

I denne artikel hjælper vi jer med 10 overvejelser, I skal gøre jer, når I overvejer en kaffestation i jeres køkken.

Vi har bl.a. snedkereret kaffestationer til:

Langeland
Lundeborg
Kolding

10 overvejelser, når I overvejer en kaffestation i jeres snedkerkøkken

Den første fejl, de fleste begår, når de vil have en kaffestation, er at tænke den for lille.

Fordi mange tænker: ‘Det er jo bare lidt kaffe, bønner og kopper.’

For at komme i mål med den helt rigtige løsning for jer, kan I overveje dette:

1 ) Plads

Hvad skal der være plads til?

Ønsker I både plads til kaffebønner, kværn, sirup, matcha-udstyr, kapsler, glas, kopper, kakao, the, mælkeskummer, elkedel og espressomaskine?

2 ) Skuffer

Skuffer er en god og praktisk løsning til at skjule rod og skabe orden.

3 ) Åben eller lukket

Ønsker I en åben løsning, hvor der hele tiden er adgang til kaffestationen, eller har I brug for, at kaffestationen kan lukkes af – enten med ‘almindelige’ låger eller med pocket doors?

4 ) Siddepladser

Skal der være siddepladser i nærheden?

Måske er der et godt spot i jeres køkken med udsigt, hvor det er ideelt at nyde sin kaffe. Eller måske drømmer I om en siddeplads, hvor gæster kan ‘hænge ud’, når der bliver brygget kaffe?

5 ) Lys

Tænk fra start i jeres proces over lys i kaffenichen. Både orienteringslys, men også hyggebelysning, fx en bordlampe, som kan være tændt om aftenen.

6 ) Strøm

Overvej også, hvad der skal være af strøm.

Måske noget giver sig selv, fx espressomaskinen – men det er en god idé at have ekstra strømudtag. Det kan være til mælkeskummer, elkedel, lampe eller andet.

7 ) Vask & vand

Har jeres kaffemaskine direkte vandtilslutning? Eller skal vandtanken fyldes op?

For at optimere arbejdsgangen i snedkerkøkkenet kan en løsning være at placere og designe jeres kaffestation ud fra, at der også er en lille vask og et armatur.

Det letter rengøringen og minimerer skridt (og skidt) på tværs i køkkenet.

8 ) Affald

På samme måde kan en affaldsløsning, evt. kun til organisk affald, være en fordel. Dels for at gøre kaffestationen mere funktionel, men også for at minimere skidt, kaffegrums og -pletter i jeres køkken.

9 ) Køleskabsskuffe

Skal der være en mindre køleenhed til mælk, cold brew, lemonade eller andre drikkevarer til gæster?

10 ) Træk ud

Det kan med fordel tænkes ind, at tunge og store maskiner kan trækkes ud. Det letter rengøringen og gør det også nemmere at fylde vand og bønner op.

Kort fortalt: hvad får I ud af en arkitekttegnet kaffestation i jeres snedkerkøkken?

En god kaffestation handler især om:

  • Et logisk arbejdsflow

  • Skjult teknik og minimal rod

  • Nem rengøring

  • Materialer og proportioner der passer til køkkenet

Selvom det i udgangspunktet tager lidt længere tid at arkitekttegne en kaffestation til jeres snedkerkøkken, så er vores erfaring, at det bliver bedre.

At I bliver gladere for resultatet.

Nu.

Og også med de efterfølgende kopper kaffe I serverer for jer selv og jeres gæster.

”Jeg har et utal af gange ligget på knæ og tørret kaffepletter af gulvet i en sti fra kaffemaskinen hen til vasken i vores tidligere køkken.”

— Sofie, Marketingkoordinator
Svendborg Snedkeri

Vi har spurgt Sofie, der til hverdag arbejder med marketing i Svendborg Snedkeri, hvad kaffe betyder hjemme hos dem.

“Hjemme hos os er god kaffe lig livskvalitet, og vores kærlighedssprog til hinanden er kaffe.

Morgenkaffe fra mig til min mand, fordi jeg er A-mennesket, og formiddagskaffen fra ham til mig, fordi jeg er hende med tusinde bolde i luften på én gang, når dagen først er i gang.”

Vi har også spurgt Sofie om, hvad hun drømmer om for den næste kaffestation i sit eget hjem.

“Jeg drømmer om, at vi i vores næste kaffestation har alt inden for rækkevidde.

At alt er tæt på: vand, affald, kopper og bønner, så jeg kan drikke min kaffe varm - i stedet for at skulle tørre kaffepletter af gulvet.”

— Sofie, Marketingkoordinator
Svendborg Snedkeri

Hvordan får I den rigtige kaffestation i jeres snedkerkøkken?

I kan med fordel lade jer inspirere af de kaffestationer, vi har tegnet til Langeland, Lundeborg og Kolding.

Og så vil vi i øvrigt altid gerne tage en snak med jer om, hvordan vores arkitekter designer den rigtige kaffestation til jeres snedkerkøkken.

Uanset hvor i landet, I bor.

Janus Karlshøj
Ejer & Snedkermester

wood@svendborgsnedkeri.dk
+45 2134 1488

Svendborg Snedkeri
Showroom & Snedkeri

Åvej 10, 5871 Frørup
+45 7060 4406