Hvorfor en bænk ikke bare er en bænk…

‘Når jeg bli’r gammel, ja,
så vil jeg sidde på en bænk,
der hvor havet slår ind over molen,
og ta’ mod duglette perlestænk
af hav når det glitrer i solen.’

Peter A.G’s nummer, ‘Når jeg bliver gammel’, minder os om alt det, og meget mere, som en bænk kan bruges til.

Og I kender bænken flere steder fra.

Fra kirkerummet og busstoppestedet.

Fra skolebænken og Københavnerbænken - en dansk designklassiker, som pryder gadebilledet.

Fra parker og pladser. Fra havnen, hvor man ser solen gå ned. Fra kirkegården, hvor der er stille. Fra legepladsen, perronen og stien gennem skoven og bænken med udsigt.

Hvad kan en snedkerbygget bænk bruges til?

Vi snedkererer bænke både til haven og til boligen.

Smalle bænke til korte ophold og bredere bænke, der inviterer til at hænge ud eller måske endda til at tage en lur.

Vi snedkererer bænke med opbevaring under og bænke helt uden – på fritstående ben og på sokler.

Hver gang starter vi med at spørge:

  • Hvad skal jeres bænk bruges til?

  • Hvor i hjemmet skal jeres bænk stå?

Derfra starter vi processen med at tegne og designe en snedkerbænk til jeres hjem – sammen med jer.

”Vi besøgte snedkeriet for at vælge træet til skufferne på bænken. Det var en rigtig god oplevelse.”

— Tine, Lundeborg

Fra kaos til overblik & orden i familiens entré

Vi bliver ofte spurgt:‘Hvordan indretter vi vores entré, så den er praktisk og ryddelig, og så der ikke er sko over det hele?

Det har vi løst i den entré, som vi indrettede på Thurø - det er den grå-brune garderobe, I kan se på billederne ovenover.

Den integrerede bænk over de lave skuffer gør det nemt at sidde og hjælpe til, eller for større børn selv at kunne tage sko på.

De store skuffer til sko betyder også, at det meste ’skidt’ samles i skuffen, der er nem at komme til og gøre ren.

En ‘kommandocentral’, hvor ingen behøver at få hedeslag eller nedsmeltninger over for lidt plads - eller brække en ankel af at falde over tøj og sko i bunker på gulvet.

Alt i alt en snedkereret entréløsning, der tilgodeser hele familiens behov, praktikken og ikke mindst æstetikken i hverdagen.

En rød tråd – fra entré til køkken

Løsningen med den integrerede bænk går igen i husets snedkerkøkken – som I også ser på billederne ovenover.

Et farvet shakerkøkken med en integreret bænk, der både giver ekstra siddepladser, opbevaring og ståplads til familiens mindste, der således nemt kan være med i madlavningen.

“Vi ville løse børnefamiliernes entrékaos og give børnene plads til at kunne selv.”

— Kirk
Ejer & Marketingschef
i Svendborg Snedkeri

Skal vores arkitekt, Ria, tegne en integreret snedkerbænk til jeres hjem?

Drømmer I om et hjem med gennemtænkte og skræddersyede løsninger?

Så skal I tale med vores arkitekt, Ria.

Ria sidder på vores tegnestue og designer hver dag unikke løsninger til vores kunder – både snedkerkøkkener, badeværelsesmøbler og vitriner.

Og både til kunder, der har et klart billede af deres nye snedkermøbel og til dem, der bare har en fornemmelse eller en idé.

Uanset hvor langt I er i processen, hjælper Ria jer trygt videre.