Vi tror på mennesker
Og vi tror på, at når muligheden for at hjælpe er der, skal den bruges.
Derfor engagerer vi os fra tid til anden i velgørenhed.
Nogle gange ved at snedkerere noget, der kan sælges videre. Andre gange ved selv at arrangere.
Her kan I se, hvilke projekter vi har været en del af, og hvem overskuddet er gået til.
Arkitekttegnet vitrineskab til Varmestuen i Svendborg
Varmestuen drives af Kirkens Korshær og er et sted i Svendborg, hvor mennesker kan komme og være — også de dage, hvor livet er svært.
Misbrug, hjemløshed, rodløshed, fattigdom.
Her er der plads, uanset hvad man har med sig.
Grundtanken er, at alle mennesker har værdi.
Og den tanke tilslutter vi os.
Derfor snedkererede vi i maj 2026 en vitrine og donerede den til auktion til fordel for Kirkens Korshærs’ Varmestue i Svendborg.
Da det specialdesignede vitrineskab fik nyt hjem
Snedkervitrinen blev solgt d. 9. maj 2026.
Auktionen foregik på Lop de Lux i Svendborg og indsamlingen løb op i et samlet bidrag på 90.000 kr. til Varmestuen i Svendborg.
Et hus til harlekinerne - Henrik Lydings Mindefond
En pris rækkes frem.
Kassen åbnes.
Og først dér kommer statuetten til syne.
Til Henrik Lydings Mindefonds prisuddeling i 2026 snedkererede og donerede vi kasserne til fondens harlekiner i bronze.
Priserne blev overrakt på Nimb i København af fondens jury i tre kategorier:
Scenekunstprisen
Hædersprisen
Talentprisen
Henrik Lyding skrev om dansk teater i 25 år – som anmelder ved Jyllands-Posten og senere som vært på Teatermagasinet. Han havde et særligt blik for børne- og ungdomsteatret og så forestillinger i hver en afkrog af landet.
Arkitekttegnede snedkerkasser til prisuddeling i København
Fonden er stiftet for at føre Henrik Lydings arbejde videre og støtter i dag nye talenter, markante kunstnere og banebrydende forestillinger i dansk scenekunst.
Prisuddelingen foregik d. 7. maj 2026 - den finder sted hvert år den 7. maj på den nu afdøde Henrik Lydings fødselsdag.
Fra kreative hænder til børn i familier med misbrug
Glimmer på fingrene. Gran i luften.
Til vores julearrangement i 2023 kunne børnene dekorere juletræer ved et langbord fyldt med glimmer, mens de voksne kunne købe snedkererede juletræer i massivt egetræ med hjem til samlingen af julepynt.
Samtidig havde vi inviteret lokale kunstnere og kreative sjæle til at sætte deres eget præg på hver deres juletræ i massivt egetræ. Dem solgte vi på auktion.
Hele overskuddet gik til velgørenhed — og deltagerne bestemte selv hvorhen.
De kunne vælge mellem:
Mødrehjælpen i Svendborg
Ventilen i Svendborg
Barnets Blå Hus i Svendborg.
Flest stemmer gik til Barnets Blå Hus.
Overskuddet fra juletræerne i massiv eg gik til børnene
Barnets Blå Hus drives af Blå Kors og er et gratis tilbud til børn, hvis hverdag er præget af alkohol eller stoffer i den nære familie.
Mange af dem er vokset op med, at situationen derhjemme er en familiehemmelighed. I Barnets Blå Hus møder de andre børn, der kender det samme, og får individuelle samtaler og gruppeforløb.
“Vi tror på mennesker.
Både på dem, der voksede op, uden at andre troede på dem; på dem, der har brug for ekstra medvind og hep; og på dem, som for en stund har glemt at tro på sig selv.
Derfor donerer vi til og engagerer os i mennesker og velgørenhed.”
— Kirk, Marketingchef & Ejer
Svendborg Snedkeri