En ikke helt almindelig walk-in-garderobe i Odense
I stedet for at sprede familiens ting ud på garderober i flere værelser har Tina & Murad valgt at samle det hele ét sted.
I ét rum.
Det skaber ikke bare orden, men også overblik.
Nu er der kun ét sted at lægge vasketøjet på plads, ét sted at finde julens duge og ét sted til sko, bælter, slips og andre småting.
Samtidig giver det mere plads i husets øvrige værelser, at garderoben er samlet i ét rum.
Vi har hjulpet Tina & Murad med:
Garderobe
En garderobe, der er tegnet til Tina & Murad i Odense – og ingen andre
Tina & Murads garderobe er udført i en blanding af fineret og massivt egetræ.
Det finérbeklædte egetræ, som bruges på lågerne, giver garderoben et roligt og ensartet udtryk, hvor træets naturlige mønster er udvalgt og samlet med omhu, og hvor overfladen fremstår varm og levende.
Skufferne er udført i massivt egetræ med tappede samlinger – et af de ældste og stærkeste håndværksgreb i snedkerfaget.
Den tappede samling har været brugt af snedkere i århundreder, fordi den er stærk, fordi den er smuk, og fordi den fortæller noget om den, der har lavet den.
Og fordi en skuffe, man åbner hver morgen i tyve år, fortjener at være lavet, som om den skal holde i hundrede.
“Vores garderobe er enkel og nordisk i sin stil. Og så emmer den af eksklusivitet.
Vi havde pladsmangel tidligere. Nu har vi det hele ét sted, og det synes jeg er nemt.”
— Tina, Odense
Er I også klar til en garderobe, der er tegnet til jer og ingen andre?
Vi tager gerne en uforpligtende snak om jeres bolig, behov og de materialer, der passer til jeres hjem – udfyld blot formularen, så ringer vi jer op inden for to hverdage.
Vi hjælper både med garderober som enkeltstående projekter, og mange af vores kunder får også snedkereret en garderobe, når de får lavet køkken, bad m.m.
Du kan se flere eksempler på garderober hos Tina & Martin i Lundeborg, Freddy & Helle i Kolding samt hos Janus & Kirk på Thurø.
Hvis du er nysgerrig på, hvad vores kunder siger om at arbejde sammen med os, kan du se deres udtalelser her.
Når du sender din besked, tager Ria eller Janus kontakt til dig inden for to hverdage.