_MV30863.jpg

Kom med behind the scenes på photoshoot i Vedbæk

Vi drømmer om at vise jer billeder af noget smukt.

Og selvom ‘smukt’ er subjektivt, så er vores ambition altid at vise billeder, der delvist fremhæver stilen i designet, og som også kan inspirere jer, når I skal designe nyt køkken, garderobe eller badeværelse.

Eller ‘bare’ indrette jeres rum på ny eller tilføje en ny vase, bakke, mm.

Vi hjælper Selma & Niklas med:

Snedkerkøkken
Badeværelsesmøbler
Garderobe
Bryggers

Hvordan foregår et photoshoot af et snedkerkøkken egentlig?

Planlægningen af at tage billeder og video af et smukt projekt, som snedkerkøkkenet og badeværelserne i Vedbæk, starter længe før, vi kører ind i kundens indkørsel – med bilerne fulde af gear.

Det starter bl.a. med planlægning af, hvad vi skal tage billeder af, hvordan vi styler hjemmet og fremhæver stilen.

Hos Selma & Niklas i Vedbæk var vi et stort hold afsted, fordi vi både skulle tage stillbilleder og video.

Vi var 3 videografer, 2 fotografer, 1 projektkoordinator og 1 stylist afsted.

Det er sjovt at være på photoshoot og en kæmpe velsignelse at være omgivet af imødekommende kunder, der åbner deres hjem, men også af dygtige fagfolk, som alle er der af samme årsag:

At vise resultatet på allerbedste vis – til jeres inspiration.

Fra Svendborg til København, Nordsjælland og Odense

Vores fascination af design og kunsthåndværk har været med os fra første færd og er en del af historien om Svendborg Snedkeri.

Vi gør os umage for at finde lokale samarbejdspartnere, kunstnere og kunsthåndværkere, som har noget unikt på hylderne, som kan inspirere jer.

Vi er velsignede med dygtige samarbejdspartnere, som Folmersgaard, Blomster på Strøget, Butik14, Toko Objects og mange flere fra Svendborg og omegn.

Og det er med en vis stolthed, når vi har styling med fra dem - for vi elsker Sydfyn og at vise, hvad vi kan ‘hernede’, når vi besøger kunder i både København, Nordsjælland, Aarhus og resten af Danmark.

Hvordan finder I jeres egen boligstil?

Måske de fleste af os kan genkende, at vi - igennem et liv - kommer forskellige stilarter igennem - men hvordan finder I jeres stil nu?

Eller forfiner den?

Det vil vi gerne hjælpe med - så det snedkerkøkken, badeværelsesmøbel eller andet, I får designet, rammer jeres stil nu og kan følge jer i mange år.

Vi kan hjælpe på forskellige måder:

  • I kan tage en snak med vores arkitekter og tegnestue.

  • I kan se vores moodboards på Pinterest med alt fra landstil, nordisk og klassisk stil.

  • I kan downloade vores digitale boligmagasin og - med en kop kaffe i hånden - lade jer inspirere af vores kunders forskellige hjem.

  • I kan også her på hjemmesiden se både et stringent, nordisk køkken hos Nanna & Anders på Langeland, et klassisk forrammekøkken hos Linnea & Morten i Svendborg eller en fuld entreprise med flere snedkermøbler i både eg og røget eg hos Helle & Freddy i Kolding.

  • I må også besøge os i vores showroom og gå på opdagelse i materialer, greb, stilarter og i øvrigt have os ‘helt for jer selv.’