Mennesker, faglighed og kærlighed til træ
Det hele begyndte med os – Kirk & Janus Karlshøj.
Vi tegnede og bragte de første snedkerkøkkener og -møbler i Svendborg Snedkeris navn til verden.
Dengang var vi bare to mennesker med en passion for træ, æstetik og godt håndværk.
I takt med, at efterspørgslen voksede, blev vores første værksted for småt.
Derfor flyttede vi lidt længere ned ‘ad vejen’, stadig på vores egen ejendom og jord, som vi er 7. generation til.
I dag er vi et professionelt snedkeri med et stærkt team af dygtige fagfolk, der hver dag tjekker ind på værkstedet i Frørup.
Når I vælger os
… vælger I ikke bare et snedkerkøkken eller et møbel.
I vælger mennesker, der brænder for håndværk, og som tager jer og jeres idéer seriøst.
I vælger et team, der snedkererer med respekt for træet og kærlighed til detaljen – og som skaber løsninger, der ikke bare passer ind i jeres bolig, men bliver en del af jeres hjem og hverdag.
Og så tror vi på, at ved at snedkerere alt, lige hér på Fyn, beholder vi nogle håndværkstraditioner, som vi er stolte af i Danmark, i stedet for at udlicitere det til en produktion i udlandet.
Sådan arbejder vi med håndværket
Det, vi er særligt stolte af at kunne tilbyde jer i et samarbejde, er:
Arkitekttegnet snedkerhåndværk direkte fra vores værksted på Fyn
Når I vælger os, får I en snedkerløsning, der er skabt helt fra bunden.
Ingen standardmål, ingen samlebånd – men håndværk, der tager udgangspunkt i jeres hjem og ønsker.
Det betyder, at hver detalje er gennemtænkt, og at resultatet er skabt til at holde i generationer.
Vores løsningsorienterede team, der altid bakker op om en ny idé
Vi ved, at et køkken eller et møbelprojekt kan virke stort.
Derfor tager vi os tid til at lytte til jeres idéer, stille de rigtige spørgsmål og guide jer undervejs.
Vores kunder vælger os, netop fordi det er den tryghed og dialog, de sætter pris på – at vi ikke bare bygger, men skaber løsninger sammen med dem.
En ærlig proces, hvor kunden kan opleve træet blive til møbler
For os er et snedkerprojekt ikke kun noget, vi laver for jer – men med jer.
I er velkomne på snedkeriet, hvor I kan se jeres køkken eller møbel tage form. Det gør, at jeres skræddersyede snedkerløsning føles som en del af jeres hjem, før det er færdigt.
“Det første, jeg kommer til at tænke på, når jeg skal beskrive Svendborg Snedkeri, er ordentlighed, og at I er løsningsorienterede.
I siger det, I gør, og I gør det, I siger.
Det er navnligt i forbindelse med Janus’ besøg hos os. Han siger, at det kan Svendborg Snedkeri godt lave på de respektive vilkår, og så bliver det også sådan. Det er vigtigt for mig.
— Selma, Vedbæk, Nordsjælland