Akustik vandt over køkken-alrummet
Når du træder ind hos Maria & Casper i deres murermestervilla i Svendborg, er du ikke i tvivl:
Dem, der bor her, har respekt for arkitektur og originale detaljer – og da familien skulle have nyt køkken, blev det også på husets præmisser.
Ruminddelingen forblev uændret.
“Det var vigtigt med en køkkenløsning, der kunne se godt ud i vores lidt mindre rammer her i huset.”
— Casper, Svendborg
Arkitekttegnet og snedkereret på specialmål
I stedet for at vælte vægge og åbne stueetagen op, tegnede vores arkitekt et snedkerkøkken med Maria & Casper, der udnytter pladsen fuldt ud - og endda har givet mere opbevaringsplads i køkkenet end før.
Maria & Casper fravalgte overskabe i deres snedkerkøkken - det giver lethed og lader lyset strømme igennem køkkenet.
De meget, dybe skuffer på specialmål er snedkereret i massivt egetræ med klassiske, fingertappede samlinger.
Grebene og den tynde bordplade i rustfrit stål, står flot op imod det olierede egetræ. Begge materialer er meget modstandsdygtige - og derfor også holdbare valg, som familien kan have glæde af i mange år.
“Vi får en wow-følelse på daglig basis.”
— Casper, Svendborg
Når massivt træ forvandles til et snedkerkøkken
Et snedkerkøkken i massivt træ kendetegnes ved ægte materialer, solidt håndværk og respekt for træets naturlige liv.
Åretegninger, knaster, struktur og farvespil står autentisk frem, så hver front og overflade fortæller sin egen historie. Det giver et eksklusivt og personligt køkken med varme, tyngde og karakter.
Både fronter, blindstykker og sidestykker udføres i massivt træ, så køkkenet fremstår helstøbt og gennemført.
Resultatet er et skræddersyet og slidstærkt snedkerkøkken, der ældes smukt, og som holder i generationer.
Kontakt os
Drømmer I om et snedkerkøkken, en skræddersyet garderobe, et unikt badeværelsesmøbel eller måske et spisebord, der passer perfekt til jeres stue?
Lad os hjælpe jer godt på vej.
Janus Karlshøj
Ejer & Snedkermester
wood@svendborgsnedkeri.dk
+45 2134 1488
Svendborg Snedkeri
Showroom & Snedkeri
Åvej 10, 5871 Frørup
+45 7060 4406
Til dig, der ikke er færdig med at snuse
Hos Svendborg Snedkeri snedkererer vi alt inden for snedkerarbejde.
Fra større projekter som totalinventar til specialtilpassede hylder, garderobeløsninger, badeværelsesmøbler eller vitrineskabe.