
Drømmer du om et nyt køkken?
Forestil dig det her: Du står i dit køkken. Dit køkken. Ikke bare et rum med skabe og skuffer, men stedet, hvor livet sker. Hvor du hurtigt smører en madpakke om morgenen, mens radioen kører i baggrunden. Hvor du eksperimenterer med nye opskrifter, fejrer små sejre og samler venner og familie omkring bordet.
Et nyt køkken er ikke bare en overflade – det er en følelse. En kombination af funktionalitet, bæredygtighed og personlighed, der passer lige præcis til dig.
Om du drømmer om et nyt køkken med rene linjer og et moderne touch, en varm og hyggelig klassiker. Eller det der lyse, nordiske look, der føles som en frisk brise. Så handler det om at skabe et sted, der fungerer for dig og din hverdag.
I denne guide hjælper vi dig hele vejen – fra de første idéer til det øjeblik, hvor du står i dit færdige køkken med en kop kaffe i hånden og tænker:
“Det her, det er mit.”
“Det har været vigtigt for os, at vi fandt en løsning, hvor alt kunne lade sig gøre – det hjalp Svendborg Snedkeri med.”
— Casper, Kolding
Inspiration til dit nye køkken
Vi starter med inspiration – for måske står du lige nu og mangler idéer til dit næste køkken? Måske ved du præcis, hvad du vil have, eller måske er du stadig i tvivl om, hvilken stil der passer bedst til dig. Uanset hvad, så er det altid en god idé at starte med at samle indtryk. Hvilke farver er du til? Hvilke materialer vil passe bedst ind i jeres hjem? Og hvad med opbevaringen – skal det være praktisk, skjult eller måske en blanding?
Er du typen, der drømmer om et klassisk shaker-køkken, et charmerende landkøkken eller noget helt unikt, som er skræddersyet til dig?
Vi elsker at dele idéer og inspiration. Kig forbi vores Instagram, hvor vi gerne viser de små detaljer fra snedkeriet. Eller hop på Pinterest og saml dit eget moodboard med alt fra farver og materialer til smarte løsninger. Her kan du også finde masser af inspiration fra vores snedkerkøkkener.
Inspiration, du kan bygge videre på
Hvis du har det ligesom os – og de fleste af vores kunder – så er der bare noget helt særligt ved at opleve tingene i virkeligheden. At kunne røre ved materialerne, se farverne i det rigtige lys og mærke, hvad der føles helt rigtigt for dig. Så kom forbi et af vores showrooms. Her kan du få en fornemmelse af, hvad der passer perfekt til dig og dit hjem. Det er her, dine køkkendrømme begynder at blive til virkelighed.
Og hvis du vil have lidt inspiration lige nu og her kan du bestille vores køkken- og boligmagasin. Det er fyldt med billeder fra vores kunders smukke hjem og køkkener – og spækket med idéer til indretning, materialer og alt det, der gør et hjem personligt. Måske finder du lige det, der sætter gang i dit eget projekt.
Et køkken, der passer til dig
Hos Svendborg Snedkeri gør vi tingene på vores egen måde. For os handler det ikke om, at du skal tilpasse dig køkkenet – det skal være omvendt. Dit køkken skal passe til dig, din familie og jeres hverdag.
Vi starter altid med at lære dig og din familie at kende.
Hvordan ser en typisk dag ud hos jer? Er køkkenet et sted, hvor børnene spiser morgenmad på vej ud ad døren, eller er det her, I samles til lange snakke over aftensmaden?
Hvem laver maden, og hvad er vigtigt for jer i hverdagen?
Det er de små detaljer, der hjælper os med at skabe et køkken, der ikke bare er smukt, men også giver mening.
Designet, der gør en forskel
Når vi forstår jeres behov, begynder vi at arbejde med designet. Her handler det om at finde balancen mellem funktion og stil. Skal det være et klassisk shakerkøkken, et moderne look eller noget helt unikt, der kun findes hos jer? Og hvad med farverne – skal de være varme og hyggelige eller stramme og minimalistiske?
Vi guider jer gennem valgene, så I ender med et køkken, der både ser godt ud og fungerer i hverdagen. Hvor skal krydderierne stå? Hvor meget plads har I brug for? Og hvordan kan vi gøre arbejdszonerne så praktiske som muligt?
Det er de spørgsmål, vi hjælper jer med at finde svar på.
Vælg materialer, der fortæller din historie
Når designet er på plads, begynder vi at dykke ned i materialerne – der, hvor dit køkken virkelig får sin sjæl. Du er altid velkommen i vores snedkeri, hvor du kan se, røre og opleve de forskellige træsorter og materialer. Nogle kunder elsker at være med i hver eneste beslutning, mens andre hellere vil overlade det til os. Uanset hvad, sørger vi for, at du er med på rejsen og føler dig tryg hele vejen.
Bordpladen
Så er der bordpladen. Det er hjertet i ethvert køkken. Den skal ikke bare være smuk, men også kunne holde til hverdagen. Vi kan lave bordpladen her i snedkeriet, skræddersyet til dit køkken, eller vi kan samarbejde med vores dygtige leverandører om løsninger i sten, keramik eller komposit. Faktisk kan du se et stort udvalg af bordplader i vores køkken- og boligmagasin her. Her får du ekspertens gode råd til at vælge den bordplade, der passer til dit behov.
Greb og hårde hvidevarer
Og så er der grebene. De små detaljer, der gør en stor forskel. Det er her, din personlighed virkelig kan skinne igennem. Måske har du allerede fundet de perfekte greb? Tag dem med, så prøver vi dem af. Hvis ikke, så finder vi sammen frem til noget, der føles helt rigtigt.
Hårde hvidevarer? Vi vælger dem ikke for dig, men vi hjælper dig gerne med at finde de bedste løsninger. Om du allerede har en favoritovn i tankerne eller er på bar bund, så hjælper vi også med, at få det hele spiller sammen – både praktisk og æstetisk.
Nu er vi nået til det spændende øjeblik, hvor dit køkken begynder at tage form. Vi ved, hvor vigtigt det er, at alt bliver gjort ordentligt fra starten – for det er de små detaljer, der gør hele forskellen. Når vi samler dit køkken, sørger vi for, at alt sidder præcist, som det skal, så du kan glæde dig over et køkken, der fungerer perfekt i mange år frem.
Det er her, alt dit forarbejde og vores samarbejde virkelig kommer til sin ret. Når skuffer og låger åbner og lukker uden problemer, og når hver eneste samling sidder lige i skabet, kan du mærke, at der er lagt kærlighed og omhu i arbejdet.
Vi går aldrig på kompromis med præcisionen – hver eneste justering og hver eneste samling bliver udført med omhu.
For vi ved, at det er de små ting, der gør en stor forskel i hverdagen.
Monteringen af køkkenet – når køkkenet bliver til virkelighed
Den grundighed og omhyggelighed som Svendborg Snedkeri udviser, har motiveret os til at pleje køkkenet efterfølgende.
- Signe & Martin
Bæredygtigt køkken med perspektiv
– til dig og dem, der kommer efter
Bæredygtighed er i virkeligheden ret simpelt: Det handler om at tage ansvar for de valg, vi træffer, og tænke længere frem end bare i dag. Når du står over for at vælge et nyt køkken, kan det føles som en stor beslutning – og det er det også. Men det er samtidig en chance for at vælge noget, der gør en forskel. Ikke kun for dig, men også for miljøet.
Et snedkerkøkken er et godt eksempel på, hvordan design og omtanke kan smelte sammen. Det er ikke bare et køkken, der ser godt ud – det er bygget til at holde. Når du vælger massivt træ, vælger du et materiale, der kan repareres, slibes og genbehandles.
Det betyder mindre spild og et køkken, der kan følge dig gennem livet. Det er bæredygtighed, der faktisk kan mærkes i hverdagen.
Når lokale håndværkere giver dit køkken sjæl
Og så er der noget helt særligt ved at vide, at dit køkken er lavet lokalt – af mennesker, der har lagt tid og sjæl i hver eneste detalje. Det er ikke bare et møbel, men et stykke håndværk med en historie.
Forestil dig en bordplade i egetræ, der med årene får en smuk patina. Når den begynder at vise tegn på tidens tand, kan du nemt give den nyt liv med en slibning og lidt olie. Det er enkelt og praktisk – og en påmindelse om, at bæredygtighed ikke behøver at være kompliceret. Det handler om at vælge materialer, der kan genbruges og fornyes, frem for at ende som affald.
Vil du have flere køkken historier?
Når vi deler historier om køkkener, der er blevet en del af hverdagen og livet, kan vi inspirere hinanden til at tænke mere bæredygtigt. For det handler ikke kun om at købe et køkken – det handler om at vælge noget, der giver mening. Ikke bare nu, men også i fremtiden. Vil du læse og se flere af vores kunders køkkener - dem finder du her i vores køkken- og boligmagasin her.
Køkkenløsninger til små køkkener
Et lille køkken er også et køkken. Vi laver både store og små køkkener – og til et lille køkken kræves der ofte mere omtanke.
Det handler om at udnytte pladsen kreativt, så det bliver både praktisk og stilfuldt. Indbygget opbevaring, åbne hylder og multifunktionelle elementer kan skabe mere plads.
Måske et vitrineskab er netop den løsning, du mangler.
Et køkkenprojekt behøver ikke at være en totalrenovering. Små ændringer – som nye fronter, en ny bordplade eller blot et skift af greb – kan gøre en stor forskel. For dig, der gerne vil have, at tingene bare fungerer, og som sætter pris på, at der er styr på detaljerne, er det ofte de små forbedringer, der giver mest værdi i hverdagen.
Hvordan bruger du dit køkken?
Vi hjælper dig med at finde løsninger, der gør det nemt at holde orden og få mere ud af pladsen. Har du brug for mere arbejdsplads? Vi kan lave en udtrækkelig bordplade eller smarte opbevaringsløsninger, så du slipper for at mangle bordplads, når du står midt i madlavningen. Har du svært ved at finde plads til gryder og pander? Vi kan bygge kroge eller specialtilpassede skuffer, der gør det let at finde det, du bruger mest.
Et lille køkken kan sagtens have stor personlighed – det handler om at finde de løsninger, der passer til dig og dit liv. Og det hjælper vi dig gerne med.
FAQ
Hvad koster et snedkerkøkken?
Vi laver snedkerkøkkener fra ca. 150.000 kr. Prisen afhænger af design, materialer og funktionelle valg. På siden Hvad koster et snedkerkøkken finder du priseksempler og hjælp til at danne et realistisk budget.
Kan vi besøge jeres showroom?
Ja, meget gerne! Du er altid velkommen til at komme forbi både snedkeriet og showroomet. Her kan du se materialer, mærke kvaliteten og få en uforpligtende snak om dine idéer.
Hvor lang tid tager det at få et nyt køkken?
Det afhænger af jeres projekt og hvor langt I er i processen.
Vi tager os tid til at gøre det ordentligt – så resultatet bliver præcist og langtidsholdbart. Vi guider jer hele vejen, så der er ro på – og ingen dumme overraskelser.
Hvilket materiale er bedst til bordplader?
Det afhænger af dine behov og stil. Træ er varmt og levende, laminat er praktisk og prisvenligt, mens sten og komposit giver et eksklusivt udtryk og lang holdbarhed. Vi rådgiver dig, så du får en bordplade, du bliver glad for. Du kan få mere viden og hjælp til valg af bordplade i vores online køkken og boligmagasin her.
Hvor leverer I jeres køkkener til?
Vi leverer snedkerkøkkener til hele Danmark – fra København til Jylland og Fyn, naturligvis. Vi har også sendt køkkener ud over landets grænser, til både de nordiske lande og flere steder i Europa.
Så uanset hvor du bor, kan vi hjælpe dig med at få et køkken, der er bygget med kærlighed, præcision og omtanke.