På en af København K's smukkeste gader, med Amalienborg for enden, bor Jeanette & Frans

Det er svært ikke at blive arkitektonisk begejstret, når vi besøger Jeanette & Frans på Amaliegade i København K.

Området omkring Amalienborg i København K er en del af Frederiksstaden. Her besluttede man sig i midten af 1700-tallet for at opføre en hel bydel fra grunden – ikke blot funktionelt, men majestætisk.

“Det er blevet præcis, som vi gerne ville have det.”

— Frans, København K

Jeanette & Frans’ hjem opsummeret:

Snedkerkøkken og garderobe til en af Københavns mest betagende bydele

Frederiksstaden er opført med symmetri, proportioner og en arkitektonisk ambition, der dengang var uden sidestykke i Danmark.

Resultatet er en bydel, der næsten 300 år efter sin opførelse tager vejret fra én, når man træder ind i den.

Eller kører, som vi gjorde med snedkeriets varevogn, da vi skulle tage billeder af Jeanette & Frans’ snedkerkøkken og garderobeskab.

En skræddersyet vitrine, et spisebord i massiv valnød og et konsolbord i røget egetræ

Til Jeanette & Frans har vi snedkereret et køkken i massivt egetræ med en smuk bordplade i naturstenen, Jadore.

Som en del af køkkenet har vi snedkereret en skræddersyet vitrine i egetræ – tegnet efter de præcise mål og med et udtryk, der passer til rummet, og som åbner ind over snedkerkøkkenets bordplade.

Til spiseområdet har vi snedkereret et spisebord i massiv valnød – et mørkere og lunere modspil til egetræet i køkkenet, som tilfører hjemmet dybde og variation på tværs af rummene.

Til nichen i køkkenet har vi desuden designet et konsolbord i røget egetræ.

Endelig har vi til parrets entré snedkereret et garderobeskab med egetræsfronter.

Blandingen af egetræ, røget egetræ og valnød sammen med fyrretræsgulvet er et godt eksempel på, hvor smukt og stadig sammenhængende det kan se ud, når man vælger det samme materiale i forskellige udgaver.

Det mørke træ fremhæver det lysere – og omvendt.

“Det har været et upåklageligt samarbejde med Svendborg Snedkeri.

Vi er blevet taget godt i hånden, og alle har været utroligt søde.

Det gælder også montørerne, der satte køkkenet op hos os.”

– Frans, København K

Et custommade snedkerkøkken i massivt egetræ og med gennemgående planker

Hos Jeanette & Frans har vi arbejdet med gennemgående planker, så årringene og egetræets naturlige mønster løber uafbrudt hen over køkkenfronterne – fra skuffe til skuffe.

Det giver køkkenet et roligt og sammenhængende udtryk, som kun er muligt, når man vælger massivt træ og bruger tid på at udvælge og tilpasse plankerne.

Træet er valgt med omhu – og det har Jeanette & Frans selv været med til. Parret har selv udvalgt de planker, de ønskede til deres snedkerkøkken og garderobeskab.

“Det bedste ved vores køkken er, at det er et projekt, vi har haft sammen – og at vi har været med til at skabe det.

Vi visualiserede det, vi gerne ville have, og så har Svendborg Snedkeri ført det ud i livet.

Det gør, at vores egen sjæl ligger i køkkenet.”

— Frans, København K

Kan man blande træsorter i sit snedkerkøkken?

Har I også sagt det her til hinanden:

"Kan man det? Kan man blande træsorterne på den måde?"

Så er I ikke alene.

Det hører vi ofte.

I har hermed vores tilladelse.

Ikke at I skulle have den for at designe lige præcis det hjem, I drømmer om.

Men vi vil gerne opfordre jer til det modige valg: at mikse.

Hos Jeanette & Frans får træet lov at leve i forskellige sorter og nuancer.

En skræddersyet vitrine og et garderobeskab i egetræ, et spisebord i massiv valnød og et konsolbord i røget egetræ.

Ét materiale. Flere rum. Én rød tråd.

Er I nysgerrige på, hvordan andre har gjort det, kan I kigge med hos Helle & Freddy i Kolding. De har også truffet modige valg med at mikse egetræ og røget egetræ i deres snedkerkøkken.

Og er det snarere den røde tråd i hjemmet, der pirrer jeres interesse, kan I med fordel læse med på Jeanette & Frans' overvejelser om farvevalg og den grønne farve i deres hjem i København K.

Er I klar til en uforpligtende snak om jeres eget køkken?

Skriv til Ria & Janus — eller kig forbi vores snedkeri og showroom i Frørup.