Derfor er det vigtigt, at I kender os - for vi er ikke ‘bare’ salgskonsulenter i en køkkenbutik

Af Kirk Karlshøj
Marketingchef & Ejer, Svendborg Snedkeri

Jeg kan godt lide at vide, hvem jeg handler med.

Skal børnene have en ny flyverdragt, eller mangler vi håndcreme på kontoret, går jeg tit i de små butikker i vores lokalområde på Fyn, hvor jeg kender ansigterne bag disken, og hvor de har en god fornemmelse af, hvad jeg leder efter.

Det gør jeg, fordi der er noget personligt i det, som jeg godt kan lide.

Og noget ærligt.

Janus og jeg har netop fortalt vores historie om, hvordan Svendborg Snedkeri blev til for rullende kamera.

I begyndelsen af september havde vi et kamerahold med på gården i Frørup.

Her blev Janus og jeg interviewet med henblik på at formidle vores stifterfortælling.

(Det lyder mere fancy, end det i virkeligheden er.

Det er historien om, hvordan en københavnerpige og en moderne bonderøv slet ikke kunne lade være med at skabe noget smukt sammen).



Det er vigtigt for os, at I kender os, fordi vi selv handler sådan

Og fordi vi tror, I gør det samme.


Da Sofie fra vores team spurgte mig, hvad ‘ærlighed’ betyder for mig, måtte jeg tale mig frem til svaret.

Det sad et sted i maven, før jeg helt fandt ordene.


Her er, hvor jeg landede:

Ærlighed er også åbenhed.

Ærlighed er viden, der bliver delt.

Og at være generøs med sit fag; med det, man har lært; og med det netværk, man har samlet gennem årene.


Derfor deler vi viden med jer om de forskellige faser i at designe et snedkerkøkken, en garderobe, et badeværelsesmøbel, mm.

Og derfor har vi vores showroom i Frørup, så I kan mærke træet og stenen med jeres egne hænder, før I beslutter jer. Og i øvrigt ved samme lejlighed se snedkeriet på den anden side af gårdspladen - for vi snedkererer i Danmark og har ikke outsourcet til et andet land.


Ærlighed er med til at skabe loyalitet.


Når nogle er åbne over for mig og deler ud af det, de ved, og viser, hvem de er, bliver jeg ved med at vende tilbage.

Sådan har det altid været for mig.



Det er dejligt at vide, hvem der ‘pludselig’ står der – midt i morgenmaden og dagen, der er ved at starte

Et bryggers, et vitrineskab eller et snedkerkøkken med kaffestation, siddepladser og pocket doors tager tid.



Der er møder, opmåling, materialevalg og en tegnefase, der typisk tager 3-4 uger.

Undervejs lukker I os ind i jeres hjem og jeres hverdag.



Den slags tillid vokser lettere, når I ved, hvem I lukker ind.


Sådan har jeg det i hvert fald selv.

Og jeg tror, de fleste af os har prøvet at stå med morgenhår i nattøj med en klat havregrød på trøjen og sige ‘godmorgen’ til den håndværker, der bankede på døren kl. 7 midt i madpakker, tasker og ugeskemaer på køkkenbordet.

Og pludselig blev tirsdag morgen til en meget ‘privat’ oplevelse, og lidt akavet ‘oplevelse’, fordi jeg ikke kendte håndværkeren på forhånd.



To mennesker, en familie og et snedkeri

Janus og jeg er gift, og vi driver Svendborg Snedkeri sammen.


Vi har begge et enormt stort ønske om at lykkes og en drivkraft, der følger med.

Det betyder også, at vi helt sikkert har været til færre fester og brugt færre aftener og weekender i sofaen, fordi vi hellere ville være her på snedkeriet.

I gang med at fortælle og udvikle på historien.


Vi er både gift, forretningspartnere og forældre sammen
- og vores børn er en del af ligningen

De kan både hamre og save, og de bygger gladeligt alverdens fantasier til live ud af det, de finder i skoven, i haven eller på stranden. Og de spørger, om de må tjene en 10’er på at feje værkstedet - og på den måde, i en ung alder, slægter de os allerede på.


Og så minder de os om, at der er mere end Svendborg Snedkeri.

Der er at kigge op igennem træerne fra hængekøjen til lyden af blade, der suser.

Der er følelsen af knæene, der bliver våde igennem bukserne, fordi vi sammen ligger på knæ og finder valnødder under det store træ i haven.

Og der er rigtig mange vafler og Myretuen-spil i køkkenet til lyden af jazz og tiden, der står stille.



Når I har hørt vores fortælling, håber jeg, I tænker om os…

“Dem har vi tillid til at handle med”.


Jeg håber også, I tænker, at vi virker nærværende.

Og at I handler med mennesker - med en familie - og møder mange af de samme ansigter fra første snak til den dag, jeres køkken står færdigt.

Præcis som i de lokale butikker, jeg selv vender tilbage til.


Kærlig hilsen


Kirk

Marketingchef & Ejer

Svendborg Snedkeri

Forrige
Forrige

Hvordan kommer en 5 meter lang bordplade ind i en murermestervilla?

Næste
Næste

Nancy Meyers – stilen, I kender, før I kender navnet